Yoga er skånsom træning for gravide

Yoga er skånsom træning for gravide

oktober 22, 2019 Slået fra Af redaktionen

Yoga er en fantastisk skånsom træningsform for gravide. Det giver dig et mentalt pusterum fra hverdagens fortravlethed samtidig med, at du får bevæget og trænet dine muskler og led, som kan være under stort pres i graviditeten.

Bliv klædt på til træning med din voksende mave

Yoga kræver ikke meget andet end dit nærvær, men når kroppen er i forandring, kan det være rigtig dejligt at have noget yoga- eller træningstøj, der sidder godt og føles rart. Det er ekstra rart med gravidtøj, der er produceret bæredygtigt og økologisk og ikke er fyldt med skadelige stoffer. Lige netop dette kan du finde hos Purløg og Persille.

Yoga som fødselsforberedelse

Yoga er ikke kun til fysisk træning, det kan faktisk også rykke mentale grænser. På den måde er yoga en god form for fødselsforberedelse, og mange yogacentre udbyder også netop yoga, som er målrettet gravide. Yoga giver dig øvelse i at slippe kontrollen og forbinde hjerne og krop under de forskellige yderpositioner og stillinger. Det betyder, at du lærer at slappe af og være nærværende i din krop. Du arbejder sammen med din krop frem for at arbejde mod den. Det er et super godt værktøj, som du også kan bruge til din fødsel, når smerterne tager til og du skal bevare roen.

Konsultér din læge, hvis du er i tvivl

Alle raske gravide kan dyrke yoga, men det kan være en god ide at vente til efter uge 12, så din krop kan nå at vænne sig til de mange fysiske og hormonelle forandringer, som finder sted i starten af en graviditet. Hvis du er usikker på, om din krop er stærk nok til gravidyoga, eller hvis du har bækkenløsning, bør du tage en snak med din læge eller jordemor. Husk også at lytte til din krop undervejs i yogaen.