Skal man vælge briller eller kontaktlinser?

Skal man vælge briller eller kontaktlinser?

oktober 1, 2019 Slået fra Af redaktionen

Du har været ved optikeren og fået lavet en synsprøve, der konstaterer, at du har brug for enten briller eller kontaktlinser. Nu skal du til at beslutte, om det skal være det ene eller det andet – eller måske begge dele? Vi giver her nogle tips til, hvad du skal overveje.

Vil du have et nyt brillelook eller ligne dig selv?

Du kan starte med at overveje, hvorvidt du ønsker at ændre på dit udseende. Hvis du vælger briller, vil disse være med til at give dig et helt nyt look. Mange fravælger briller på grund af netop dette, på trods af at der findes rigtig mange flotte briller. Din optiker kan hjælpe dig med at finde et par briller, der passer til dit ansigt, giver dit ansigt karakter og understreger din personlighed. Hvis du derimod er fast besluttet på, at du ikke ønsker at ændre på dit look, så skal du selvfølgelig vælge kontaktlinser i stedet for.

Har du en aktiv hverdag?

Hvis du hverken er for eller imod et nyt look, så kan du tage udgangspunkt i din hverdag og hvad der rent praktisk vil fungere bedst for dig. Har du en aktiv livsstil, hvor du dyrker meget sport, er det en klar fordel at vælge kontaktlinser. Med kontaktlinser kan du dyrke al slags sport eller cykle til og fra arbejde uden at få fugt eller regn på brillerne. Hvis du kun har brug for briller eller kontaktlinser til specifikke situationer som læsning, skærmbrug eller kørsel, kan det være en fordel at vælge briller, da du i dette tilfælde kan tage dem af og på, når du har brug for dem.

Den fleksible løsning giver flere muligheder

Du kan også vælge både at have briller og kontaktlinser, så du har mulighed for at tilpasse det helt efter dit specifikke behov i løbet af dagen eller ugen. På de aktive dage kan du tage kontaktlinser i og nyde de fordele, der er forbundet ved det. Når du gerne vil give dine øjne en pause fra linserne (hvilket er både rart og sundt for øjnene), så snupper du brillerne og sætter pris på det look, der følger med dine smarte briller. Kontaktlinser fås med deltidsabonnement, så du har mulighed for skifte mellem briller og kontaktlinser helt som det passer dig.