
Jytte Bille, Founder af STAÏ, tog springet i en alder af 62 år og kastede sig ud i livet som iværksætter
juni 11, 2021Efter mere end 20 år som selvstændig erhvervsejendomsmægler, valgte Jytte Bille at skifte karrierespor for at følge sin passion for sundhed. I dag er hun en inspiration for andre, der ønsker at kickstarte iværksætterdrømmen.
Fortællingen bag iværksætter-eventyret
Ved siden af sit arbejde som erhvervsejendomsmægler havde Jytte Bille arbejdet med sundhed i 30 år. I sin fritid var hun nemlig både gymnastikinstruktør og kostvejleder. Med endnu en iværksætterdrøm i maven gik hun med overvejelsen om at følge sin passion; nemlig at gøre det nemmere for danskerne at beholde en sund og stærk krop.
Udbuddet af kosttilskud på det danske marked er stort, og junglen af alverdens produkter havde sat tanker igang hos Jytte. Hun søgte selv et produkt, hvor hun nemt og enkelt kunne få alle de vigtige næringsstoffer på en gang. Hun var og er livsnyder, men er samtidig også bevidst om vigtigheden i at give sin krop det sundeste og bedste brændstof.
Med lysten til at gøre det nemmere for alle, der lever et aktivt liv med en travl hverdag, besluttede hun sig for at udfordre markedet for kosttilskud og knække koden til et nemmere og mere enkelt All-In-One tilskud.
I 2014 stoppede hun som mægler. STAÏ var ikke længere et hobbyprojekt, men et fuldtidsbeskæftigelse, og Jytte var igen iværksætter.
Fra idé til gennembrud
Nu handlede det om at finde samarbejdspartnere, og få dem med ombord på STAÏ’s rejse. Men søgen viste sig at være lidt af en kamp, for i et hav af mange andre kosttilskud, skulle Jytte finde de personer, der havde tiltro til både hende og STAÏ.
Derudover, så var dét at starte sin helt egen produktionsvirksomhed en sværere process end som så. Efter ét år med undersøgelser, var teamet omkring STAÏ sammensat af fagfolk med speciale i næringsstoffer. Her blev Jyttes idéer til produkter.
I 8 måneder testede hun selv produktet for at sikre sig, at effekten og kvaliteten spillede. Derefter leverede en testgruppe på 50 personer feedback og forbedringsforslag, og efter 3 års udvikling i samarbejde med eksperterne, kunne Jytte lancere STAÏ-shaken i april 2017.
Drømmen om at producere et kosttilskud, hvor alle vitaminer, mineraler og olier var samlet i én såkaldt ‘All-In-One’ shake, blev endelig opfyldt.
I 2019 stillede Jytte sig op på landsdækkende tv og pitchede sit produkt ind til løverne i Løvens Hule. Efter deltagelsen mærkede hun en eksplosiv interesse for STAÏ-shaken, og Løvens Hule blev det store startskud for STAÏ’s vækst.
Al det hårde arbejde havde givet pote; STAÏ var blevet den succes, Jytte havde drømt om. Hun fortæller: “Succes for mig er, at så mange som muligt begynder at tage STAÏ-shaken og gør noget godt for sig selv”.
Vejen til personlig success
Selvom mange i Jyttes vennekreds udviste skepsis over for hendes idé om at blive iværksætter, så slog det hende ikke ud: “Der var ikke mange, der troede på mig, men jeg holdt næsen i sporet. Hvis du vil det nok, holder du fast og holder ud”.
For at kunne klare presset som iværksætter er det ifølge Jytte essentielt, at man tror på sig selv. Personligt, så får hun gavn af at bruge de tre T’er: Tro på dit firma. Tro på dit produkt. Tro på dig selv. Med disse, vil man kunne nå langt i livet som iværksætter.
Jytte fortæller: “Hvis ikke du selv tror på de 3 T’er, brænder du ikke nok for det, og du kan ikke sælge din ide/produkt til andre. Hvorfor skulle de tro på det?”.
Viljen til at gøre det nemmere at tage ansvar for egen sundhed førte Jytte til STAÏ. Ambitionerne, viljen og ikke mindst troen får hende til at fortsætte på STAÏ-rejsen i mange år endnu. “Hvis ikke der sker noget, er jeg med de næste 10 år. Jeg og STAÏ skal fortsætte med at gøre en forskel”.