Bliv aktiv sammen med dine nærmeste

Bliv aktiv sammen med dine nærmeste

november 27, 2019 Slået fra Af redaktionen

Det kan godt være lidt hårdt at være den eneste i familien eller vennegruppen, der er glad for sport. Ikke kun fordi man godt kan savne noget selskab til træningen, men også fordi det kan være ensomt ikke at have nogen at snakke om det med. Når man går rigtig meget op i noget, er det trods alt rarest at have nogen at dele det med bagefter. Man skal selvfølgelig heller ikke tvinge folk til at gøre noget, de ikke vil, men der er alligevel nogle måder, hvor man kan forsøge at lokke en kær ven med ud og bevæge sig. Det handler bare om at gøre oplevelsen sjov for jer begge to.

Gør træningen til en fest

Hvis du for eksempel gerne vil have en ven med ud på en løbetur, så handler det om at gøre oplevelsen attraktiv for ham. Hvor du måske er klar på at snøre løbeskoene alene på grund af muligheden for at være aktiv, så kræver han nok en smule mere overvindelse. For dig handler det så om at finde alle de gode grunde til, at han selvfølgelig skal tage med dig. Du kan for eksempel sende ham et venskabskort, hvor du fortæller ham, at du ville blive virkelig glad, hvis I kunne træne sammen engang. Det fungerer også med en kæreste, hvor du kan sende et fint kærlighedskort i stedet. Se mulighederne for anledninskort og gør træningen til en fest med dine nærmeste.

Giv noget tilbage

Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis et venskab eller et forhold hele tiden handler om, at det er noget for noget. Derfor skal man passe lidt på med at lave aftaler som: ”Hvis du tager med ud og cykle, så gør jeg rent i hele næste uge.” Alligevel kan man godt forsøge at gå hinanden i møde, for der er heller ikke noget galt i at lave kompromiser for hinandens skyld. Man lærer ofte noget nyt ved at udforske hinandens interesser, så giv din kæreste noget tilbage og lad hende foreslå en aktivitet. Det kan kun gøre gode ting for jeres fællesskab.