3 gode tips til en bedre fordøjelse
maj 24, 2022Vores livskvalitet bliver faktisk påvirket en del af vores maves sundhed. Fordøjelses- og ernæringsproblemer kan nemlig forsage en række af ubehagelige symptomer som fx træthed, hovedpine, ledsmerter og mavekneb. Bøvler du en del med maven? Så har vi tre gode tips til, hvordan du kan forbedre din fordøjelse.
Stabilisér tarmfloraen
Hvis man har problemer med enten forstoppelse eller diarré, er det første, man skal være opmærksom på, sin tarmflora. Vores fordøjelse afhænger nemlig af de aktive bakterier i vores tarme, for at det hele kører, som det skal. Bliver tarmfloraen sat i ubalance, kan det hurtigt komme til udtryk med dårlig mave og i forværret grad andre sygdomme eller symptomer. Man kan heldigvis sagtens selv holde sin tarmflora i balance enten gennem sin kost eller vha. mælkesyretabletter såsom paraghurt, et håndkøbslægemiddel som virker effektivt i forebyggelse og behandling af diarré.
Spis de rette kostfibre
Et vigtigt element i en sund og varieret kost er fibre, som man kan få ved at spise ting som havregryn, fuldkorn, frugter og grove grøntsager som fx gulerødder. Kostfibre er rigtig gode til at gøre dig mæt i længere tid, og de er også gode for fordøjelsen, så der er flere fordele ved en fiberrig kost. Når du hæver dit indtag af fibre i din kost, er det også en god idé at huske at drikke nok vand, så du ikke får forstoppelse af det.
Find ro når du spiser
Det er ikke alle, der er opmærksomme på, hvor meget deres omgivelser og faktisk også mentale helbred påvirker deres fordøjelse. Stress kan fx påvirke din mave og dine tarme, så det er helt naturligt at opleve fordøjelsesproblemer, hvis man er stressramt. Sæt tempoet ned og find ro, når det er tid til at spise. Spis langsomt og tyg maden grundigt inden du synker – så fordøjes maden meget lettere.